I går så jeg Kill Bill vol. 1, så jeg håber på at se vol. 2 i aften, den skulle i hvert fald komme i aften.. Overskriften er inspireret fra soundtracket, sunget af Nancy Sinatra, 'You Shout Me Down' hedder den så pænt, bang bang indgår i sangen, underligt nok. Jeg kan ret godt lide sangen på trods af det blodige emne, måske er det også bare Nancys stemme eller den der måde hun synger 'bang bang'.. selvom.. så det også hendes stemme.
Selve filmen er meget, blodig, det er ren skær kampscene, vold, blod og afhuggede legemsdele. Hvis du sart skal du måske ikke læse videre, så, nu har du fået en form for advarsel. Jeg ved ikke helt om jeg bryder mig om filmen som sådan. Normalt er jeg ikke direkte til sådan blodige film. Men i og for sig at det sprøjter op som et springvand, jeg ved jo ikke - og håber på aldrig at komme til at erfare det - om det er sådan det forekommer mig, men med så meget blod virker det bare kunstigt på mig og på den måde lettere at se på. Nu ser det nok ud som om jeg er koldblodet og som om jeg kan vænne mig til de underligste ting, måske ikke, men sådan føler jeg mig. Jeg tror ikke jeg er koldblodet, men man ved jo aldrig. Måske bare drenget? Hrmpf. Før har jeg aldrig turdet at se krimiserier. Næppe. Jeg ved ikke. Pludseligt har jeg ikke rigtigt noget mod krimiserier og disse kampscener. Tjaeh. Desuden hjalp det også lidt at det foregik i Japan, en del af filmen. Jeg kan nemlig meget godt lide skuespilleren Lucy Liu, eller måske ikke hende som person, men i hvert fald hendes rolle. Denne gang var det en.. koldblodig rolle. Det ville tage længere tid at forklare hendes rolle nærmere. Hun var Tokyos dronning over underverdens handel, O-Ren. Hendes ene bodyguard på 17 hed Gogo og var også lidt småsej.
Kill Bill, jeg tror jeg kan lide den fordi kvinderne er de stærke og dem der giver bøllebank og ikke bare sidder og venter på at deres agent mænd tæsker alle gangsterne for dem.
Derudover er jeg ved at læse den første bog i trilogien om Ringen, 'Eventyret om Ringen'. Det tager lidt lang tid at komme i gang, det ikke en bog man bare læser få afsnit og så lægger fra sig. Den skal have tid. Forhistorien, 'Hobitten' var nu ikke så slem.
Imens, hvilket nok ikke er så godt igen, læser jeg også 'Sofies Verden' af Jostein Gaarder og som der står på den er det en 'Roman om filosofiens historie'. Puh. Den skal til gengæld læses i mindre bider, ellers får man ikke det store ud af det, det er en meget tankevækkende bog og jeg har taget den meget forgivet, jeg er meget mere interesseret i hvad der skal ske Sofie i stedet for at være interesseret i al den viden man får om filosofferne..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar