Onde fødder og Zumba.

Jeg har så endelig prøvet det fancy zumba, sammen med hele min klasse, hvilket inkludere min klasselærer i 60'erne og min matematiklærer som har været ude for en utrolig skiulykke. Så respekt til dem.
Så forstår jeg ikke alle de piger som synes det er så sjovt at se vores klasselærer danse når de selv ikke engang er med, bare fordi det måske kunne blive pinligt for dem. Tjaeh. Jeg hyggede mig i hvert fald og fik bevæget mig, for nu er jeg øm i siden, sikkert af al den underlige mavedans, og en anelse i ryggen, om det med ryggen er helt godt ved jeg ikke.
Det værste er nok mine fødder. Avs. Jeg må have vredet dem for meget rundt på det hårde gymnastikgulv, for i går føltes det som om de brændte når jeg gik. En vabel har jeg da også indkasseret. Så der sidder nu et 'Compeed' plaster på, sådan et som Caroline Wozniacki, j(eg gider ikke finde ud af hvordan det staves, jeg er doven) i følge reklamen for plasteret bruger.
Jeg har det som om tiden går alt for stærkt og så alligevel ikke. Jeg kan dårligt nok tro at det er sommerferie lige om lidt, og så igen, jeg kan dårligt vente. Min følelser kan jeg heller ikke rigtig hitte ud af, derfor måske den lettere afhængighed af musik, det hjælper måske til at udfylde det tomrum hvor man egentligt brude vide hvilke følelser der sidder. Man er et menneske, trods alt.
Far vel.